HAND – Handball for A New Destiny
  • Country: Sierra Leone
  • Local partner: FANT Sierra Leone og det Sierra Leonske håndboldforbund
  • Opstart: 2018

Om projektet

HAND projektet tager udgangspunkt i oprettelse og drift af 6 kvinde-håndboldklubber i Sierra Leone. I hver af disse klubber mødes mere end 50 piger ugentligt til håndboldtræning, og de oplever her et frirum og et sundt fællesskab. Håndboldklubberne er demokratisk opbygget og introducerer piger til håndbold bl.a. ved at afholde et årligt håndboldstævne og turneringer på tværs af de 6 klubber. HAND lærer piger om spillets regler, deler håndboldudstyr ud og etablerer håndboldklubber, hvor piger mødes regelmæssigt og gennem workshops bliver uddannet i demokratiske principper og menneskerettigheder.

Flere steder i verden udelukkes piger fra idrætsaktiviteter på grund af gamle fordomme, overbevisninger og normer. Håndbold er ikke en udbredt sportsgren som eksempelvis fodbold og FANT har erfaret, at det faktisk gør det nemmere for pigerne at få adgang til at deltage, fordi sporten ikke allerede er forbeholdt drengene.

Den tidligere olympiske guldvinder i håndbold fra Danmark, Josephine Touray, har været en stor drivkraft til at stable HAND på benene.

Se hvilke forhold pigerne spiller håndbold under i Sierra Leone og mød en af de kvindelige trænere, som hver dag kæmper for at forbedre kvinders rettigheder i Sierra Leone:

HAND er tæt knyttet til FNs Verdensmål, specielt Mål 5: Ligestilling mellem køn.